December på vej med advent og julepynt

Her mit bud på en decembersalme, der passer til det, som advent er for mennesker i dag. Vi forbereder os jo på en anden måde end, hvad de gamle adventssalmer peger på.

 Mel.: Dorthe B. A. Hansen 2010

  

1 December gør hjertet så varmt og så glad.
     Pynt hænges op.
     Pynt hænges op, Julens tegn:
     Et hjerte, en stjerne, en engel på rad.
     Vi gør os nu klar.
     Ja, nu er vi klar.
     December gør hjertet så varmt og så glad.
  

2 December er mørk men dog hygge og fest.
     Vi tænder lys.
     Vi tænder lys fuld af håb
     og åbner vort hjerte for ham, der som gæst
     er kommet med fred.
     Ja, selv er Guds fred.
     December er mørk men dog hygge og fest.
  

3 December kom engle til hyrder med sang.
     For de mon vild?
     For de mon vild i den nat?
     Nej, de kom fra Gud med et budskab, der klang:
     En frelser er født.
     Guds frelse er født.
     December kom engle til hyrder med sang.
  

4 December har stjernen, der ledte tre mænd
     frem til en stald -
     frem til en stald med et barn.
     De bøjed sig ned, gav det gaver såmænd.
     Det barn var Guds søn.
     Det barn er Guds søn.
     December har stjernen, der ledte tre mænd.
  

5 December er pyntet til jul i hver by.
     Jul i hver by.
     Jul i hver by under sky.
     Lad glæden og varmen på ny være ny.
     For Gud kom til jord.
     Ja, Gud er på jord.
     December er pyntet til jul i hver by.
  

     Karsten H. Petersen 2010

Håb om at ansvaret for liv ej kun er mit

November og sidste del af kirkeåret kan være både trist og grå. Derfor vil jeg lade denne ensomheds-morgensalme klinge med. For der er også håb - ikke bare håb om en dejlig adventstid og senere et nyt forår. Men også håb om nærvær trods alt. Som fåret der bliver fundet og båret hjem.


Mel: Flemming H. Meng 2013     

1 De tunge, mørke skyer ligger tykt
    og lukker ikke morgensolen ind.
    Nu sidder jeg med kaffen ved mit bord
    og lyset når ej heller til mit sind.
    Igen jeg synker ned
    i Langfredags ensomhed.

2 Skal selv jeg klare sorgens ensomhed,
    vil livet helt gå hen i mørkets sky.
    Et stilheds fængsel tomt, hvis noget ej
    vil bryde ind og vække mig på ny.
    Gid ej jeg synker ned
    i Langfredags ensomhed.

3 En sprække åbner sig, lys vælder ind
    med kraft, der vidner om en himmelsk magt.
    Må Gud og åbne helt mit sind. Jeg tror,
    at død er Ham og livet underlagt,
    så ej jeg synker ned
    i Langfredags ensomhed.

4 I håbet priser jeg den mulighed
    at ansvaret for liv ej kun er mit,
    men at min Skaber, Herre, Gud og Far
    som hjælp vil kalde mig og alt for sit,
    så ingen synker ned
    i Langfredags ensomhed.

    Karsten H. Petersen 2013