søndag den 26. januar 2020

Påske

Påsken har mange facetter. Her forbinder jeg påskens fortælling med væsentlige elementer i vort liv. Venskab lader jeg være et billede, som kan forbinde vores valg med Jesus valg - uden at vi dermed kan eller skal gå hele hans vej.

Mel.: Flemming H. Meng 2020 Lyt
Tekst: Karsten H. Petersen 2020

Påske
Jesus kom til Jerusalem,
Påske
hvor han viste sig som en ven.
Han sagde nej til magternes magt,
for størst er at hjælpe
på trods af foragt.

Påske
Jesus dør i Jerusalem.
Påske
Gud gav ham helt nyt liv igen.
Hvor liv dør hen ved ondskab og svigt,
kan livsgnist bli’ tændt i
Guds kærligheds digt.

Påske
Vi vil feste og holde fri.
Påske
Glæden giver vort liv værdi.
Vi har det svært med sorg, angst og nød
men løftes, når tro, håb
og venskab har glød.