Hjerternes fest - en måske hit julesalme

Butikkerne gør klar til jul, men sjældent er der nyt.
Sådan er det også oftest med julens salmer - sjældent nyt.
Her er dog et bud, som måske kunne ændre det. Melodien er lige til at holde af.

Salmen er med på cd'en "Hjerternes fest"

Hjerternes fest 

Mel.: Nanna og Kristian Enevoldsen 2015      YouTube     

1 Vi tænder et lys, når aftnen er mørk,
    og vinterens dage er korte.
    Vi tænder et håb, når vi bringer lys
    til dem, der må sidde i mørke.
    For julen er håbet, der fødtes engang.
    Ja, julen er hjerter, og julen er sang.
    Julen er glæde, og julen er fest -
    Hjerternes fest.

2 Vi pynter et træ med stjernen i top,
    og englene hænger på grene.
    Vi pynter vor by med hjerter som tegn.
    I stuen er nisser og krybbe.
    For julen er håbet, der fødtes engang.
    Ja, julen er hjerter, og julen er sang.
    Julen er glæde, og julen er fest -
    Hjerternes fest.

3 Vi mindes dengang, da Jesus blev født.
    Til stalden fandt hyrder og vise.
    Vi mindes den nat og mærker den ånd,
    der bringer os fællesskabsglæde.
    For julen er håbet, der fødtes engang.
    Ja, julen er hjerter, og julen er sang.
    Julen er glæde, og julen er fest -
    Hjerternes fest.

4 Vi synger om fred, om Guds kærlighed.
    Vi deler vor glæde med andre.
    Vi synger på jord med engle i kor
    om barnet, Guds ord til os alle.
    For julen er håbet, der fødtes engang.
    Ja, julen er hjerter, og julen er sang.
    Julen er glæde, og julen er fest -
    Hjerternes fest.

    Karsten H. Petersen 2015

Som en stjerne - en julesalme

Giv melodien tid til at gro, og den vil vise mere af sin skønhed.

Salmen er med på cd'en "Hjerternes fest"

Mel. Flemming H. Meng 2015   Lyt   

1 Som en stjerne i det fjerne
    sender lyset til vor jord,
    bliver glæden, julefreden
    håbets glimt for den, der tror
    at Gud viser sin kærlighed
    ved at give sit ord til os.
    Ja, Gud viser sin kærlighed
    ved at give sit ord til os.

2 Det var barnet, Jesus barnet
    der som spæd i krybben lå.
    Først kom hyrder, markens hyrder
    ind i stalden, hilste på.
    For, de var sendt med englesang
    og med budskabet om Guds fred.
    Ja, de var sendt med englesang
    og med budskabet om Guds fred.

3 Og en stjerne viste gerne
    vejen frem til Betlehem,
    så at vise kunne prise
    kongen ny fra lysets hjem.
    Og de havde en gave fin.
    Nu er Guds gave din og min.
    Ja, de havde en gave fin.
    Nu er Guds gave din og min.

4 Tro at livet er dig givet,
    og at du er noget værd.
    Lad os dele, smerter hele
    i et liv, hvor frihed er.
    For vi er sat til fællesskab
    af den Gud, der har alle kær.
    Ja, vi er sat til fællesskab
    af den Gud, der har alle kær.

5 Dan en kæde, syng med glæde
    som Guds engle sang dengang.
    Disse sange, juleklange
    lad dem lyde nok engang.
    For jul er med sit glædesbud
    noget særligt for os på jord.
    Ja, jul er med sit glædesbud
    noget særligt for os på jord.

    Karsten H. Petersen 2015

Du min Gud - en bøn

Igennem mange år har første vers været sunget af koret efter kirkebøn og stilhed ved mine gudstjenester. Det er mig stadig en glæde, men glemmer så næsten de øvrige vers eller salmen til fællessang.


Mel: Johannes Toftdal 2005    

1 Du, min Gud, i bøn jeg bringer
    frem for dig i tro og med håb
    mine ord på hjertevinger
    i det stille eller som råb.
    Hør det - men lad alting dog ske
    som du vil, og hjælp mig at se
    at du er hos mig i livet
    og, at jeg din kraft blir givet.

2 Hjælp mig til at høre ordet
    om dit sande kærligheds værk.
    Du gav fællesskab ved bordet
    og var lys i verden så stærk.
    Al magt - men i afmægtighed
    gik du i vor skrøbelighed.
    Nu du vejen er og livet,
    der er mig trods døden givet.

3 Lad mig så gå ud med glæde
    for at bringe håb med det ord.
    Og lad ånden vær? til stede
    så barmhjertigheden blir stor.
    Send mig - men lad mig ej kun gå
    hvor jeg vil og kan det forstå.
    Ord og gerning, liv og lære
    skal for andre også være.

    Karsten H. Petersen 2005