tirsdag den 17. november 2020

Han har den hele vide verden i sin hånd - 2020

En af mine elskede salmer til brug med børn giver jeg her et bud på to nye vers.
Hvad der engang var tænkt som inkluderende kan i dag virke problematisk. 

Han har den hele vide verden i sin hånd,
han har den hele vide verden i sin hånd,
han har den hele vide verden i sin hånd,
ja, han har verden i sin hånd.

Og han har stjerner, sol og måne i sin hånd,
ja, han har stjerner, sol og måne i sin hånd,
ja, han har stjerner, sol og måne i sin hånd,
ja, han har verden i sin hånd.

Og han har blomster, træ’r og fugle i sin hånd,
ja, han har blomster, træ’r og fugle i sin hånd,
ja, han har blomster, træ’r og fugle i sin hånd,
ja, han har verden i sin hånd.

Han har min broder og min søster i sin hånd,
han har min broder og min søster i sin hånd,
han har min broder og min søster i sin hånd,
ja, han har verden i sin hånd.

For han har dig og mig og alle i sin hånd,
ja, han har dig og mig og alle i sin hånd,
ja, han har dig og mig og alle i sin hånd,
ja, han har verden i sin hånd.

Str. 3 og 4: Karsten H. Petersen 2020

torsdag den 12. november 2020

Verdens lys

Denne samle kunne godt bruges ved kirkeårets afslutning med 2. tekstrække ved i bøn at komme til Kristus, når man er træt og bærer tunge byrder. November mørke taler den også ind i - måske mest tænkt som sindets november. 

Nogle kunne dog måske give den en ny og bedre melodi.

Du, som er verdens lys,
vær du lyset for mig
i mit liv, på min vej.
Når mit sind er mørkt
og min tanke sort,
jag da skyggerne bort.
Lad dit gyldne skær vise,
at jeg har værdi.
Gør mig fri
til at leve og være
den, jeg er
hvor jeg er.
    (Joh. 8,12)

Karsten H Petersen 2020



fredag den 11. september 2020

Nu slutter vi dagen

 En aftensalme om, hvad vi får givet og, at vi ikke er perfekt - med melodi af Kristian la Cour.




1. Nu slutter vi dagen i stilhed, bøn
med tanke på hvad, vi fik givet
af leg og latter og frihed med håb
om venskaber for hele livet.
Vi takker Gud, der har os kær
og siger, vi er meget værd.
Ja, vi er meget værd.

2. Men dagene kan også gå i stå,
når opgaver for os er mange.
Vi fejler, svigter og vi svigtes, så
at vi bliver triste og bange.
Vi takker Gud, der har os kær
og siger, vi er meget værd.
Ja, vi er meget værd.

3. Godt er det, at vi ikke er perfekt
men favnes i smil og til glæde.
Her er vi samlet, og livet blir til.
I nærværet er vi tilstede.
Vi takker Gud, der har os kær
og sige, vi er meget værd.
Ja, vi er meget værd.

Karsten H. Petersen 2020



søndag den 26. januar 2020

Påske

Påsken har mange facetter. Her forbinder jeg påskens fortælling med væsentlige elementer i vort liv. Venskab lader jeg være et billede, som kan forbinde vores valg med Jesus valg - uden at vi dermed kan eller skal gå hele hans vej.

Mel.: Flemming H. Meng 2020 Lyt
Tekst: Karsten H. Petersen 2020

Påske
Jesus kom til Jerusalem,
Påske
hvor han viste sig som en ven.
Han sagde nej til magternes magt,
for størst er at hjælpe
på trods af foragt.

Påske
Jesus dør i Jerusalem.
Påske
Gud gav ham helt nyt liv igen.
Hvor liv dør hen ved ondskab og svigt,
kan livsgnist bli’ tændt i
Guds kærligheds digt.

Påske
Vi vil feste og holde fri.
Påske
Glæden giver vort liv værdi.
Vi har det svært med sorg, angst og nød
men løftes, når tro, håb
og venskab har glød.