Verdenen er urolig. Den forandrer sig - og politisk mere end i mange år. Men verdenen har altid været foranderlig, og det har mennesker levet med og i. Så vi kan også i denne tid leve med mod - nemt, når vi næsten fortrylles, men også, når vi bekymres. Det blev til denne sang (måske en salme).
Da verden blev skabt, var den ikke som nu.
Ingen gik rundt med mobiler.
Et lysord i tomhed, og alt blever til
som virvar af liv, form og farver.
En skabende kraft, der altid blir ved;
selv fugle forny’r dialekten.
Vi hører og ser, fortrylles vist af
en sådan foranderlig verden.
Her kan vi grine og græde,
kæmpe og elske,
når vi har mod.
En levende jord vil bevæges og gi
skred i tektoniske plader.
Det kan give uro, endda eksplosion
såvel i natur som i men’sker.
Når noget dør hen, kan nyt spire frem;
et spil mellem kaos og orden.
Vi kan blive skræmt og usikre i
en sådan foranderlig verden.
Her kan vi grine og græde,
kæmpe og elske,
når vi har mod.
Et menneskes liv er en gave, vi må
bruge godt, dele og nyde.
Jeg vælger mit liv og er fuldt ud mig selv
men er ikke altid den samme.
Det er underfuldt men også et pres
at vågne med ansvar hver morgen.
Men hjælpes vi ad, kan vi leve i
en sådan foranderlig verden.
Her kan vi grine og græde,
kæmpe og elske,
når vi har mod.
Ja, vi vil grine og græde,
kæmpe og elske
fulde af mod.
Tak til Tor Hess for at få den melodi, jeg har haft i hovedet, ned på papir med noder og akkorder.
