tirsdag den 29. december 2015

Godmorgen

Et af de få, hvor jeg selv har skrevet melodien.
FDF havde den gennem flere år med i March og Lejr med udvalgte vers (1, 2, 3, 6 og 7)


Mel. Karsten H. Petersen 2007     

1 Godmorgen!
     - En glædelig morgen
     hvor sollys frembryder,
     og fuglesang lyder:
     Godmorgen.

2 Godmorgen!
     Vågn op denne morgen
     og tak Gud for hvilen,
     for dagen og tiden.
     Godmorgen.

3 Godmorgen!
     Forundringens morgen.
     Gud livet os giver
     og hos os, han bliver.
     Godmorgen.

4 Godmorgen!
     Fornyelsens morgen.
     Som morgensol-røden
     vandt Gud over døden.
     Godmorgen.

5 Godmorgen!
     Forløsningens morgen.
     Den nåde, vi tror på,
     gav Gud os sit ord på.
     Godmorgen.

6 Godmorgen!
     Mød verden hver morgen
     som fuglen, der synger,
     og lys, der forkynder
     Godmorgen.

7 Godmorgen!
     Vi hilser Godmorgen
     med Guds fred i hjertet
     og glæden i sindet.
     Godmorgen!

    Karsten H. Petersen 2007


torsdag den 24. december 2015

Den første julenat

Glædelig jul her med ord af min mor, som jeg har fået lov at rette lidt til.


Mel.: Barn Jesus

1 Den første julenat på jord,
     da kongesønnen fødtes.
     En stjerne klar på himlen stor
     hvorunder hyrder mødtes
     med barnet og dets moder god.
     I stalden Gud sig føde lod.
     Fra himlen kom en kongesøn,
     vor kongesøn.

2 Den søde julenat med fryd,
     en frelser blev os givet.
     Der hørtes englesangens lyd,
     som aldrig før i livet.
     De Herrens pris med glæde sang,
     'Halleluja' fik særlig klang.
     For opfyldt blev profetens ord
     på denne jord.

3 Vor høje kongesøn den nat
     et liv på jord blev givet.
     Lov, pris og tak vor dyre skat,
     der gør os fri til livet.
     Velkommen til vor verden ned
     du himlensglans og herlighed.
     Halleluja, du kom herned
     i kærlighed.

     Olga H. Petersen 1961/Karsten H. Petersen 2011

mandag den 21. december 2015

Hør engang - det er jul

En cd med europæiske julesang indeholdt en dejlig, som jeg dog havde svært ved at finde ordene til. Så jeg måtte lave mine egne for at kunne synge.

Mel: Star in the south (Polen/trad.)

1 Hør engang det er sandt: Gud kom selv til jorden her
    som et barn, der blev født svag og lille som enhver.
    Det var ej på et slot i Jerusalem
    men i en stald en nat ved Betlehem.
    Kristus var han, der kom i kød og blod
    for med sit budskab at gi? men?sker mod.

2 I det små i det spinkle er liv og ligeværd.
    Det er budskabet i at vor Herre selv kom nær
    til os som menneske i stalden, hvor
    det glade budskab kom som lys på jord.
    Det var ej på et slot i Jerusalem
    men i en stald en nat ved Betlehem.

3 Kærligheden er sær, da den giver magten væk
    for at gi' værdighed til det folk, som stadigvæk
    lever et liv med fejl og uretfærd.
    For, os har Gud jo stadig lige kær.
    Kristus var han, der kom i kød og blod
    for med sit budskab at gi? men?sker mod.

    Karsten H. Petersen 2004

lørdag den 5. december 2015

Det er glædens tid


Salmen er med på cd'en "Hjerternes fest"

Mel.: Søren Krogh   Lyt    

1 Det er glædens tid,
    selv om de er mørkt og koldt.
    Og vi tænder lys,
    som et tegn på liv og håb.
    For, et barn er født
    som Guds kærlighed på jord.
    (mellemspil)
    Ja, et barn er født
    som Guds kærlighed på jord.

2 I den mørke nat
    l der hyrder på en mark.
    De sku' være først
    til at høre glæens ord;
    At et barn er født
    som Guds kærlighed på ord.
    (Mellemspil)
    Ja, et barn er født
    som Guds kærlighed på jord.

3 På en himmel klar
    var der englekor i flok.
    Som et lys var de
    og det ord, de sang om fred.
    For, et barn er ødt
    som Guds kærlighed på jord.
    (Mellemspil)
    Ja, et barn er født
    som Guds kærlighed på jord.

4 Det er glædens tid.
    Ordet lyder nu for os.
    Lyt som hyrden god.
    Syng som englen højt i kor;
    At et barn er født
    som Guds kærlighed på jord.
    (Mellemspil)
    Ja, et barn er født
    som Guds kærlighed på jord.

    Karsten H. Petersen 2008

søndag den 22. november 2015

Jul i december


Salmen er med på cd'en "Hjerternes fest".

Mel.: Søren Krogh 2012     YouTube     

1 Jul i december, vi ser lysets magt,
    også når vejret er gråt.
    Byens butikker og gader i pragt
    gør alting forunderlig flot.
    Julen er hjerternes fest,
    for gæden er med som vor gæst.

2 Hjemmet er pyntet, og alt gøres klar.
    Lyset på træet er tændt.
    Alle er samlet, for nu er det snart.
    Og bladet i bogen er vendt.
    Julen er hjerternes fest,
    for glæden er med som vor gæst.

3 Først var der gaver fra tre vise mænd.
    Stjernen er også vort tegn.
    Gaver ved træet blir delt ud igen.
    At give gør frodig som regn.
    Julen er hjerternes fest,
    for glæden er med som vor gæst.

4 Mørket må vige, hvor lys kommer ind.
    Evighedslyset på jord.
    Livet og varmen gir smil i vort sind
    og kærlighed, der hvor vi bor.
    Julen er hjerternes fest,
    for glæden er med som vor gæst.

    Karsten H. Petersen 2012



mandag den 16. november 2015

Mørket er tungt - et glimt af håb

I den mørke tid er det måske svært at vide, hvornår natten vender. Til gengæld fornemmer man, når morgenen er på vej.
Her sidst på året - og måske mest inden adventens tid begynder, venter vi også på, at året og solens gang vender.
Her lidt tanker om håbet i mørket og natten.
Hvornår er det, at det går fra bare at blive mere og mere mørkt og til, at det begynder at bliver mere lyst?
Hvornår er det for os at angsten bliver afløst af håb - hvis altså det sker?
Mit håb er, at alle, der rummes af første vers, må opleve også indholdet af andet og tredje vers.


Mel: Flemming H. Meng 2013    

1 Mørket er tungt, og natten er lang.
    Uro gi'r angst, og tanken er trang.
    Hvor og hvorfor og hvad skal der ske?
    Livets værdi er svært helt at se.
    Dog, der er et glimt af håb,
    når natten vender.

2 Nærvær og fred i stilhedens rum,
    samtale dyb, der ikke gør stum.
    Hvor og hvorfor og hvad skal der ske?
    Livets værdi er muligt at se,
    og der er et glimt af håb,
    når natten vender.

3 Mørke til lys og nat bli'r til dag,
    indsigten når et dybere lag.
    Hvor og hvorfor og hvad skal der ske?
    Livets værdi vi gives at se,
    og der er et glimt af håb,
    når natten vender.

    Karsten H. Petersen 2013

mandag den 19. oktober 2015

Hjerternes fest - en måske hit julesalme

Butikkerne gør klar til jul, men sjældent er der nyt.
Sådan er det også oftest med julens salmer - sjældent nyt.
Her er dog et bud, som måske kunne ændre det. Melodien er lige til at holde af.

Salmen er med på cd'en "Hjerternes fest"

Hjerternes fest 

Mel.: Nanna og Kristian Enevoldsen 2015      YouTube     

1 Vi tænder et lys, når aftnen er mørk,
    og vinterens dage er korte.
    Vi tænder et håb, når vi bringer lys
    til dem, der må sidde i mørke.
    For julen er håbet, der fødtes engang.
    Ja, julen er hjerter, og julen er sang.
    Julen er glæde, og julen er fest -
    Hjerternes fest.

2 Vi pynter et træ med stjernen i top,
    og englene hænger på grene.
    Vi pynter vor by med hjerter som tegn.
    I stuen er nisser og krybbe.
    For julen er håbet, der fødtes engang.
    Ja, julen er hjerter, og julen er sang.
    Julen er glæde, og julen er fest -
    Hjerternes fest.

3 Vi mindes dengang, da Jesus blev født.
    Til stalden fandt hyrder og vise.
    Vi mindes den nat og mærker den ånd,
    der bringer os fællesskabsglæde.
    For julen er håbet, der fødtes engang.
    Ja, julen er hjerter, og julen er sang.
    Julen er glæde, og julen er fest -
    Hjerternes fest.

4 Vi synger om fred, om Guds kærlighed.
    Vi deler vor glæde med andre.
    Vi synger på jord med engle i kor
    om barnet, Guds ord til os alle.
    For julen er håbet, der fødtes engang.
    Ja, julen er hjerter, og julen er sang.
    Julen er glæde, og julen er fest -
    Hjerternes fest.

    Karsten H. Petersen 2015





fredag den 16. oktober 2015

Som en stjerne - en julesalme

Giv melodien tid til at gro, og den vil vise mere af sin skønhed.

Salmen er med på cd'en "Hjerternes fest"

Mel. Flemming H. Meng 2015   Lyt   

1 Som en stjerne i det fjerne
    sender lyset til vor jord,
    bliver glæden, julefreden
    håbets glimt for den, der tror
    at Gud viser sin kærlighed
    ved at give sit ord til os.
    Ja, Gud viser sin kærlighed
    ved at give sit ord til os.

2 Det var barnet, Jesus barnet
    der som spæd i krybben lå.
    Først kom hyrder, markens hyrder
    ind i stalden, hilste på.
    For, de var sendt med englesang
    og med budskabet om Guds fred.
    Ja, de var sendt med englesang
    og med budskabet om Guds fred.

3 Og en stjerne viste gerne
    vejen frem til Betlehem,
    så at vise kunne prise
    kongen ny fra lysets hjem.
    Og de havde en gave fin.
    Nu er Guds gave din og min.
    Ja, de havde en gave fin.
    Nu er Guds gave din og min.

4 Tro at livet er dig givet,
    og at du er noget værd.
    Lad os dele, smerter hele
    i et liv, hvor frihed er.
    For vi er sat til fællesskab
    af den Gud, der har alle kær.
    Ja, vi er sat til fællesskab
    af den Gud, der har alle kær.

5 Dan en kæde, syng med glæde
    som Guds engle sang dengang.
    Disse sange, juleklange
    lad dem lyde nok engang.
    For jul er med sit glædesbud
    noget særligt for os på jord.
    Ja, jul er med sit glædesbud
    noget særligt for os på jord.

    Karsten H. Petersen 2015



torsdag den 1. oktober 2015

Du min Gud - en bøn

Igennem mange år har første vers været sunget af koret efter kirkebøn og stilhed ved mine gudstjenester. Det er mig stadig en glæde, men glemmer så næsten de øvrige vers eller salmen til fællessang.


Mel: Johannes Toftdal 2005    

1 Du, min Gud, i bøn jeg bringer
    frem for dig i tro og med håb
    mine ord på hjertevinger
    i det stille eller som råb.
    Hør det - men lad alting dog ske
    som du vil, og hjælp mig at se
    at du er hos mig i livet
    og, at jeg din kraft blir givet.

2 Hjælp mig til at høre ordet
    om dit sande kærligheds værk.
    Du gav fællesskab ved bordet
    og var lys i verden så stærk.
    Al magt - men i afmægtighed
    gik du i vor skrøbelighed.
    Nu du vejen er og livet,
    der er mig trods døden givet.

3 Lad mig så gå ud med glæde
    for at bringe håb med det ord.
    Og lad ånden vær? til stede
    så barmhjertigheden blir stor.
    Send mig - men lad mig ej kun gå
    hvor jeg vil og kan det forstå.
    Ord og gerning, liv og lære
    skal for andre også være.

    Karsten H. Petersen 2005

torsdag den 24. september 2015

En dag er ved at være brugt - og tanker om at være lidt godhed

Her i den mørke november kan man godt være lidt træt - også arbejds træt.Men man kan også glæde sig over det meget, der er nået siden sommerens lyse nætter - ja måske siden sidste jul.
Forpligtelser og arbejde kan både give mening og være en velsignelse. Men til tider kan der også være for meget.
Nu er mine børn vokset til, men lidt mail sidst på dagen/først på natten sker dog stadig.


Mel: Flemming H. Meng 2013    Lyt   

1 En dag er ved at være brugt,
    og solen gået ned.
    Jeg ser det sker, hvor er det smukt,
    og mærker aftnens fred.

2 Lidt her, lidt der og være nær,
    jeg bærer gerne med
    og har det godt, når jeg kan vær
    som godhed i Guds sted.

3 Når børnene er lagt i seng
    og køknet ryddet op,
    da kalder arbejdet igen
    lidt mail, før det bli'r stop.

4 Jeg takker for min dagligdag
    du, Gud, der alting gi'r.
    Sæt du mig fri i dit behag,
    så glæden i mig bli'r.

    Karsten H. Petersen 2013


tirsdag den 15. september 2015

Endnu en dag er os givet - som både bundet og fri


Jeg er blandt de heldige for hvem, hvert øjeblik er velsignet, og som uden frygt kan høre og fortælle om Guds gode budskab; at være elsket trods alt. Må jeg også få mod og kraft til at tage mit ansvar - endnu en dag som både bundet og fri.
Den gospelprægede melodi er livgivende men også udfordrende for fællessang.

 Mel.: Søren Krogh 2008   

1 Endnu en dag er os givet
     af vor skabers gode hånd.
     Hvert øjeblik er velsignet
     selv når vi er lagt i bånd.
     For, gådefuld er livet her.
     Så overvældende er det for os.
     Vi lever i dag af Guds nåde.
     Vi lever i dag af Guds ord.
     Vi lever i dag af den gåde
     som hører til livet på jord.

2 Endnu en dag må vi høre
     om vor Herres glædes ord.
     Det gir os kraft til at leve
     når vi helt af hjertet tror.
     For det er sandt; Gud ser på os
     som elsket selv, når vi har gjort en fejl.
     Vi lever i dag af Guds nåde.
     Vi lever i dag af Guds ord.
     Vi lever i dag af den gåde
     som hører til livet på jord.

3 Endnu en dag skal vi være
     i et samvær med vor bror,
     og sammen skal vi nu bære
     ansvaret for vores jord.
     Til livet er vi bundet og
     dog givet fri, så vi kan vælge nu.
     Så lev i dag i Guds nåde,
     og lev i dag på Hans ord.
     Ja, lev i dag med den gåde
     som hører til livet på jord.

    Karsten H. Petersen 2008

fredag den 11. september 2015

Kære Gud, lad mig

Til tider kan vi være godt brugt.
Til andre tider har vi helt styr på tilværelsen.
Mest lever vi forhåbentlig i tiden. Ellers kan bønnen være denne salme.
Her peger jeg også på, at vi med alderen kan opnå livs-visdom.


Mel.: Søren Krogh 2008    

1 Kære Gud, lad mig ta'
    hver en stund som en gave fra dig.
    Her i nuet
    som en duet
    bliver alting til og er.
    Kære Gud, lad mig ta'
    hver en stund som en gave fra dig.

2 Kære Gud, lad mig ta'
    hver en dag som en gave fra dig.
    Hele livet
    er mig givet
    til at bruge - slide på.
    Kære Gud, lad mig ta'
    hver en dag som en gave fra dig.

3 Kære Gud, lad mig ta'
    hvert et år som en gave fra dig.
    Giv med alder
    det, vi kalder
    livets visdom og værdi.
    Kære Gud, lad mig ta'
    hvert et år som en gave fra dig.

    Karsten H. Petersen 2008

lørdag den 15. august 2015

Med fuglenes sange - om hverdagen

Så er ferien slut og hverdagen vendt tilbage. Det er jo ikke så ringe endda, selv om ferie med oplevelser er skøn. Så her en morgensalme.


Mel: Flemming H. Meng 2013    

1 Med fuglenes sange og bilernes larm
    begynder en ny dag igen.
    Man strækker sig, gaber og ta'r sig et bad,
    gir knus, si'r: ”Godmorgen min ven.”
    Hverdagens faste gang,
    evigt bli'r glædens sang.

2 Når arbejdet kalder, da gør man sig klar
    og finder værdi i det kald.
    Man gør det, man kender, og gør det hver dag
    igen og igen, som man skal.
    Hverdagens faste gang,
    evigt bli'r glædens sang.

3 Som solen hver morgen står op gennem sky
    og ude i vest svinder hen,
    gi'r Gud også livet til os her på jord,
    før helt vi forsvinder igen.
    Hverdagens faste gang,
    evigt bli'r glædens sang.

4 Dog budskabet lyder fra Jesus til os,
    at Guds rige aldrig forgår.
    Vi lever på ordet med dåben i pagt:
    I barnekår altid vi står.
    Hverdagens faste gang,
    evigt bli'r glædens sang.

    Karsten H. Petersen 2013


onsdag den 22. juli 2015

Så vælg da livet

Det er sommer og ferie, og der en meget man kan vælge. Tiden er ens egen, og drømme kan leves ud.
Grundlæggende handler det dog om at vælge livet - og vel ikke mindst at vælge sit eget liv. Hvad skulle man ellers? Er vel et rimeligt spørgsmål. Og dog tror jeg, at nogen
I det daglige arbejds- ogfamilieliv er der måske ikke så meget at vælge andet end lige præcis ens dagligdag. Og det er for mig slet ikke så ringe.
Tankerne er blevet til en sang - knap en salme.
Har været i March og lejr.

Mel.: Karsten H. Petersen 2007    

1 Så vælg da livet som er dig givet.
     Ja vælg det liv, der er dit.
     Syng glæden ud - lad din ånd få vinger -
     så fuld af liv, når dit hjerte klinger
     og livet gives dig frit.

2 Så vælg da livet som er dig givet.
     Ja vælg det liv, der er dit.
     Vort univers er så stort og mægtigt,
     og dog er alt, hvad vi gør, jo vigtigt,
     når livet gives os frit.

3 Så vælg da livet som er dig givet.
     Ja vælg det liv, der er dit.
     Bær skylden selv - det kan ingen anden.
     Vær ærlig selv når kun du er manden.
     Tilgivet blir livet frit.

4 Så vælg da livet som er dig givet.
     Ja vælg det liv, der er dit.
     Giv ikke op - blir du ramt og såret.
     Lad kærligheden gro ubeskåret
     som livet, der gives frit.

5 Så vælg da livet som er dig givet.
     Ja vælg det liv, der er dit.
     Vær åben for skaberkraftens styrke,
     så fantasien ej blir en byrde.
     For livet gives jo frit.

     Karsten H. Petersen 2007


søndag den 12. juli 2015

Dagen ny gir mulighed - at se sig selv i et ærligt spejl


Søndagens krasse ord af Jesus, hvor han ligestiller at kalde en anden for tåbe med drab og dermed dom til helvedes ild, fik mig til at tænke på denne salme. Heldigvis bliver vi med Kistus gjort retfærdige og dermed frelsen og et nyt liv. Læs evt en prædiken


Mel: Flemming H. Meng 2013    https://youtu.be/SbPZK505BQk    

1 Dagen ny gir mulighed
    for mer’ hygge, leg og snak.
    Solskin, latter og humør
    deler vi og siger tak.
    Hvilken dejlig morgenstund.

2 Vi er sat i fællesskab
    og skal dele dagens liv.
    Vi kan elske, hjælpes og
    se den anden positiv.
    Hvilken dejlig morgenstund.

3 Ingen er dog helt perfekt,
    alle vil vi gøre fejl.
    Derfor må vi også se
    os selv i et ærligt spejl.
    Hvilken dejlig morgenstund.

4 Som ved Herrens nadverbord
    er at tilgive basalt.
    Gud, i denne nye dag
    lad mig være jordens salt.
    Hvilken dejlig morgenstund.

    Karsten H. Petersen 2013

torsdag den 18. juni 2015

I knuset af din far



En lille godnat-sang med drømmen om sommer. Så hvorfor ikke præsentere den her til sommer.
Og så kan jeg jo også gen-præsentere Sommersol


Mel.: Søren Krogh 2008    


1 I knuset af din far
     og bedste, der er rar.
     Når mor dig stryger på din kind,
     mens du til hende kryber ind.
     Dér mærker du den kærlighed,
     som Gud i livet giver.
     Og den vil altid vare ved,
     hvordan dit liv end bliver.

2 Mærk solens varme glød
     og bamsen, der er blød.
     Se månen der os viser vej,
     når mørket helt har sænket sig.
     På samme måde er det med
     den Gud, fra hvem alt kommer.
     Han er hos dig på hvert et sted.
     Sov sødt og drøm om sommer.

    Karsten H. Petersen 2008



tirsdag den 9. juni 2015

Fællesskab og samliv - glæde og tilgivelse



Fællesskab er her knyttet til fest og måltid. På den måde kan den også være en kommentar til Det store festmåltid.
Der kan også tænkes på nadver og nærvær, og salmen er i samlingen af morgen- og aftensalmer sat til torsdag med henvisning til skærtorsdag aften.
I teksten er også taget temaer fra Paulus' vejledninger, som bl.a. lyder ved et kirkebryllup.


Mel: Flemming H. Meng 2013   Lyt   

1 I fællesskabets glæde
    og festligt vennelag,
    hvor maden er på bordet,
    har vi en fælles sag:
    At overvinde afstand
    når onde ord er sagt
    og bære kærligheden,
    som i vort sind er lagt.

2 Med ydmyghed og godhed
    vi finder vejen frem.
    Tålmodighed og mildhed
    er og i hjertets hjem.
    For Gud gi'r muligheder
    og vi, de udvalgte,
    vil både få og give
    som helligt elskede.

3 At slutte dagen sammen
    med ro i sjæl og sind
    er gaven, vi får givet
    med Helligåndens vind.
    For det er godt at tilgi’
    og selv på ny bli’ set
    af andres milde øjne,
    når nåden ej er delt.

    Karsten H. Petersen 2013


torsdag den 4. juni 2015

På jorden at leve - i Guds kærlighed

1. søndag efter trinitatis læses den dejlige tekst fra Johannes' brev om, at Gud er kærlighede og, at vi kan bliver i kærligheden.
Den tanke rummes i flere af mine salmer. I denne bærer det omkvædet.


Mel.: Søren Krogh 2007   

1 På jorden at leve det er, hvad vi skal -
     på jorden at leve og være.
     Med skabelseskraftens mangfoldige værk
     som det, der sætter rammen.
     Vi tror på Guds kærlighed.
     Vi lever i Guds kærlighed
     - en kærlighed, der gir os mod
     at leve med hinanden.

2 På jorden at virke det er, hvad vi skal -
     på jorden at virke og lære.
     Med skabelseskraftens mangfoldige værk
     som det, der sætter rammen.
     Vi tror på Guds kærlighed.
     Vi lever i Guds kærlighed
     - en kærlighed, der gir os mod
     at leve med hinanden.

3 På jorden at elske det er, hvad vi skal -
     på jorden at elske og ære.
     Med skabelseskraftens mangfoldige værk
     som det, der sætter rammen.
     Vi tror på Guds kærlighed.
     Vi lever i Guds kærlighed
     - en kærlighed, der gir os mod
     at leve med hinanden.

4 På jorden er livet, hvad Gud selv står bag -
     på jorden er livet en gave,
     hvor skabelseskraftens mangfoldige værk
     er det, der sætter rammen.
     Vi tror på Guds kærlighed.
     Vi lever i Guds kærlighed
     - den kærlighed, der gir os mod
     at leve med hinanden.

     Karsten H. Petersen 2007

mandag den 11. maj 2015

Pinse - som et strejf

Glædelig pinse.



Som en strejf

Mel.: Kristian Enevoldsen 2015  https://youtu.be/FVrhGK0_1Fs   

1 Som et strejf af en vind
    som en røst fra evigheden
    kommer ordet til vort sind,
    skaber tro og gir Guds freden.
    Med klang af himlens røst
    mærkes ånden i vort bryst.

2 Som med ild tændtes de,
    der var skjult bag låste døre.
    De gik ud og talte frit
    til enhver, der ville høre.
    Med klang af himlens røst
    mærkes ånden i vort bryst.

3 Lyt og mærk kraften, der
    bærer glædens ord i verden.
    Der blir talt på hvert et sprog
    om Guds søn, hans ord og færden.
    Med klang af himlens røst
    mærkes ånden i vort bryst.

4 Også vi sendes ud,
    når Guds ånd gør os til kirke.
    For det glædelige bud
    må i ord og handling virke.
    Med klang af himlens røst
    mærkes ånden i vort bryst.

    Karsten H. Petersen 2015


onsdag den 29. april 2015

Vi overgi'r den døde

Ny melodi giver en skarpere tekst
Måske er det dog stadig mest en læsetekst om håb.

Mel.: Simon Goldenberg 2015   

1 Vi overgi’r den døde
             i vor Herres hånd.
     Nu kan vi ikke læng’re
             de gode hænder være.
     Fred være med den, der for os
             er i dødens bånd.
     Til afsked kan vi sige tak
             for livet i det nære.
     Vi tror, du kære ikke er gået til
     - men er gået til Gud.

2 Så stille er der for os,
             hvor du førhen var,
     men følelser og tanker
             gir uro i vort indre.
     Af sorgens smerte fyldes vi,
             og vor sjæl får ar.
     Vi håber savn og minder vil
             med kærlighed os linder.
     Vi tror, du kære ikke er gået til
     - men er gået til Gud.

3 Vi overgi’r den døde
             i Guds varetægt,
     i troen på at evigt
             Han død til liv vil vende.
     Det tilsagn giver Jesus os
             med sin guddoms vægt,
     at Han er med os nu og her
             og ind til verdens ende.
     Vi tror, du kære ikke er gået til
     - men er gået til Gud.

     Karsten H. Petersen 2008, 2015


tirsdag den 21. april 2015

Livet springer ud

Her en glad salme, som passer fint her om foråret. Men som også kan løfte stemningen resten af året.
Har været i March og lejr. Lyt på https://open.spotify.com/track/3dKOXB1kMh0JSIzflXrNgf?si=BdNlMqYATW-hGyNIugo31A

Livet springer ud

Dorthe B. A. Hansen 2009     Lyt     

1 Livet springer ud
    som et stjerneskud.
    Ny og frisk er altid hver morgen.
    Med et farveflor
    dækkes vores jord.
    Fugle synger derud’ i skoven.
    Jorden er et dejligt sted,
    og alt her hører sammen.
    Kommer du? Ja, vær nu med!
    For livet selv sætter rammen.

2 Her går du og jeg
    nu på livets vej.
    Håber vi må fyldes af glæde.
    Brug din fantasi!
    Dét er ren magi.
    Frisk og fri er vi helt tilstede.
    Jorden er et dejligt sted,
    og alt her hører sammen.
    Kommer du? Ja, vær nu med!
    For livet selv sætter rammen.

3 Er du trist og kold
    som en slatten bold?
    Mangler du mon nogen at kende?
    Se dig rundt omkring
    på de mange ting -
    Er der mon og en ven at finde?
    Jorden er et dejligt sted,
    og alt her hører sammen.
    Kommer du? Ja, vær nu med!
    For livet selv sætter rammen.

4 Regnen drypper ned,
    giver os lidt fred
    til at tænke: Hvad kan vi magte?
    Hvad er livet værd?
    Hvorfor er vi her?
    Så fantastisk er alt det skabte.
    Jorden er et dejligt sted,
    og alt her hører sammen.
    Kommer du? Ja, vær nu med!
    For livet selv sætter rammen.

5 Med et ord om fred
    og sin kærlighed
    giver Gud os livet, det ene.
    Lev det ud med stil
    og et venligt smil.
    Lad kun hadet visne alene.
    Jorden er et dejligt sted,
    og alt her hører sammen.
    Kommer du? Ja, vær nu med!
    For livet selv sætter rammen.

    Karsten H. Petersen 2009



lørdag den 28. marts 2015

Påskemorgen - skabelsens morgen

Påskedag er opstandelsesdagen, der binder på skabelsesdagen her gjort til en morgensalme.
Da den nok vil have svært ved at skubbe 'Nu ringer alle klokker' som gudstjenestens første salme, kan den gemmes de næste søndage, og passer måske særligt til Trinitatis søndag.
God Påske!



Mel: Flemming H. Meng 2013   https://youtu.be/p1a8ukZvgQU  

1 O skabelsens morgen,
    det helt nye liv
    nu vælder med kraft i os ind.
    Det styrker og nærer,
    beriger vor tro
    og virker helt ind i vort sind.
    Livet hvert øjeblik vi får,
    og ud i alverden vi går.

2 Hver underfuld morgen
    vi øjet slår op
    og ser, jorden stadig er til.
    Vi takker vor Gud for
    den skabelseskraft
    der virker og gør, hvad Han vil.
    Livet hvert øjeblik vi får,
    og ud i alverden vi går.

3 Opstandelsens morgen
    med budskabet om
    at livet i Gud ej forgår.
    Fra Jesus på korset
    til graven er tom
    som påskens fortælling os når.
    Livet hvert øjeblik vi får,
    og ud i alverden vi går.

4 Du søndagens morgen
    den herlige dag
    hvor døren til kirken går op,
    der kan vi os samle
    til nadver og dåb
    og synge Guds pris uden stop.
    Livet hvert øjeblik vi får,
    og ud i alverden vi går.


    Karsten H. Petersen 2013



tirsdag den 17. marts 2015

Påske og de forskellige dage

Påsken nærmer sig - kirkens største højtid og kristendommens vigtigste begivenhed. Det handler dog ikke kun om Jesu opstandelse. 
Denne salme giver et overblik - både mht. fortællingerne og stemningerne.

At afspejle påskens forskellighed har jeg også forsøgt med forskellige tekster på lejerbålssange. Se her

Jubel uden ende

 
Mel.: D.B.A.Hansen/K.H.Petersen 2009
 
  Jubel uden ende -
  Alle synger Guds pris.
  Livet, Påskens glæde -
  Syng alle Guds pris!
 
1 En søndag kom Jesus til staden,
   og påsken nærmede sig.
   Med grene og kapper på gaden
   hjalp mange folk ham på vej.
   De konge ventede stor,
   som skulle herske på jord.
 
  Jubel uden ende -
  Alle synger Guds pris.
  Jesus red på æsel -
  Syng alle Guds pris!
 
2 Den torsdag sad Jesus ved bordet
   med venner - nærvær gør vel.
   Han delte da brød, vin med ordet:
   Nu giver jeg jer mig selv.
   Hans gave heri var stor
   og viste hjælpen på jord.
 
  Jubel uden ende -
  Alle synger Guds pris.
  Jesus vasked? fødder -
  Syng alle Guds pris!
 
3 Og fredag, det skete i haven,
   han blev forrådt og forladt.
   Det førte til kors, død og graven
   som udstødt, hånt og forhadt.
   Da mørkets magt blev så stor,
   blev alle bange på jord.
 
  (Mellemspil)
 
4 Da søndag det morgen blev atter,
   og solens stråle blev stærk,
   var graven helt tom. Der kom latter
   fra livets kilde. Guds værk!
   Så Påskes glæde er stor
   for alle os her på jord.
 
  Jubel uden ende -
  Alle synger Guds pris.
  Jesus er opstanden -
  Syng alle Guds pris!
 
5 På vejen de gik ud til Emmaus,
   da mødtes de af Guds Ord.
   Det gør vi hver søndag i Guds hus.
   Vi bydes med ved Hans bord.
   Hans nærvær altid er stor
   selv når, vi ej er på jord.
 
  Jubel uden ende -
  Alle synger Guds pris.
  Påske, livets sejr -
  Syng alle Guds pris!
 
   Karsten H. Petersen 2009




tirsdag den 24. februar 2015

Så underligt forunderligt

Overskrift og titel kunne godt pege på en forårssalme. Men denne min nye salme er faktisk en trosbekendelsessalme.
Teksten er kommet som mine tanker i forhold til den megen tale om opstandelse og Gud som skabende og almægtig. Både skabelsen og opstandelsen skete engang og sker i dag, tænker jeg.

Salmen passer i tiden også til teksterne til fastesøndagene, som handler om tro.
Med Kristians melodi er det blevet en dejlig salme. Klik her for at høre den.


Så underligt forunderligt

Mel. Kristian Enevoldsen 2015  

1 Det begyndte med et ord,
    og ordet var af Gud.
    Alt skabtes, som Gud ville,
    og det så dejligt ud.
    Det skete en dag,
    og det sker nu i dag.
    Så underligt
    forunderligt
    med livets dybe himmellag.

2 Det begyndte i en stald,
    hvor Ordet blev til krop.
    Hans liv blev kærlighed, og
    mod Ham gav døden op.
    Han talte en dag,
    og Han taler i dag.
    Så underligt
    forunderligt
    med livets dybe himmellag.


3 Det begyndte, da Guds kraft
    gav skræmte mænd nyt mod.
    De gik med bud og talte
    på sprog, som folk forstod.
    Det hørtes en dag,
    og det høres i dag.
    Så underligt
    forunderligt
    med livets dybe himmellag.


4 Det begyndte første gang
    et kærligt ord blev talt.
    Må troen vokse i mig,
    så jeg tør dele alt.
    Er elsket i dag -
    jeg kan elske i dag.
    Så underligt
    forunderligt
    med livets dybe himmellag.


    Karsten H. Petersen 2015



fredag den 13. februar 2015

Alting spirer - en forårshilsen

I min have er disse kommet frem, så her en forårssalme uden påske.
Alting spirer og gror

Melodi: Flemming H. Meng 2006
           Dorthe B. A. Hansen 2011
1 Alting spirer og gror,
    det er Guds under på jord.
    Der, hvor alt før var øde,
    kan vi nu møde
    blomstrende skud.
    Liv og kærlighed vil
    helt bryde dødsrigets spil.

2 I det daglige vil
    også et under bli' til,
    når vi hjælper hinanden
    og med forstanden
    tænker os om.
    Liv og kærlighed vil
    da bryde ondskabens spil.

3 På den dejlige jord
    har vi vort liv, og vi tror:
    dét at elske er givet
    ligesom livet
    helt af vor Gud.
    Liv og kærlighed vil
    for altid være i spil.

    Karsten H. Petersen 2006





lørdag den 31. januar 2015

At tænde et lys

Denne min første salme blev skrevet til brug ved en skabelses-gudstjeneste, men er blevet taget ind på mange måder.
Det kan være en fin aftensalme, sådan som jeg har placeret den i projektet med en morgensalme og en aftensalme til hver dag i ugen.
Den er også blevet brugt som en vintersalme, og jeg ved den bruges af nogle til kyndelmissegudstjenester.
Senest har jeg set det foreslået til BUSK-gudstjeneste 2016 - hvor dejligt.

Udgaven her er ændret lidt i tredje vers i forhold til den, som har været i March og lejr og som står i Puls - et ønske om mere sangbarhed.


Mel: Flemming H. Meng 2004   Lyt   

1 At tænde et lys i den mørke krog
     kan være et håb.
     At tænde et lys i den mørke krog
     kan være et råb
     om hjælp og om levende liv.
     Det gi'r os mod og det gi'r os kraft.
     Vi ser ud over os selv.

2 Gud tændte et lys i vort univers
     og deri er håb.
     Gud tændte et lys i vort univers
     og deri er råb
     om hjælp og om levende liv.
     Det gi'r os mod og det gi'r os kraft.
     Vi ser ud over os selv.

3 Gud! Giv du os hver dag at være lys
     for andre med håb.
     Ja, giv du os hver dag at være lys

     for andre med råb
     om hjælp og om levende liv,
     så vi med mod og med kærlighed
     kan se ud over os selv.


     Karsten H. Petersen 2004 og 2013

torsdag den 15. januar 2015

Livsmod til januar

Januar kan være mørk og lang. Her midtvejs kan denne enkle salme måske hjælpe på livsmodet.
Og så er den lige til at synge. lyt  

Lev nu - du er elsket

Mel.: Kristian Enevoldsen 2015

Lev nu!
Del dit liv med andre
og hjælp,
hvor der er brug for dig.
Spring ud
over livets rampe.
Brug det liv Gud giver dig.


Tro kun på du er elsket,
og at du er noget værd.
Du er skabt, du er elsket,
i Guds øjne meget værd.

Lev nu!


Karsten H. Petersen 2014