lørdag den 28. marts 2015

Påskemorgen - skabelsens morgen

Påskedag er opstandelsesdagen, der binder på skabelsesdagen her gjort til en morgensalme.
Da den nok vil have svært ved at skubbe 'Nu ringer alle klokker' som gudstjenestens første salme, kan den gemmes de næste søndage, og passer måske særligt til Trinitatis søndag.
God Påske!



Mel: Flemming H. Meng 2013   https://youtu.be/p1a8ukZvgQU  

1 O skabelsens morgen,
    det helt nye liv
    nu vælder med kraft i os ind.
    Det styrker og nærer,
    beriger vor tro
    og virker helt ind i vort sind.
    Livet hvert øjeblik vi får,
    og ud i alverden vi går.

2 Hver underfuld morgen
    vi øjet slår op
    og ser, jorden stadig er til.
    Vi takker vor Gud for
    den skabelseskraft
    der virker og gør, hvad Han vil.
    Livet hvert øjeblik vi får,
    og ud i alverden vi går.

3 Opstandelsens morgen
    med budskabet om
    at livet i Gud ej forgår.
    Fra Jesus på korset
    til graven er tom
    som påskens fortælling os når.
    Livet hvert øjeblik vi får,
    og ud i alverden vi går.

4 Du søndagens morgen
    den herlige dag
    hvor døren til kirken går op,
    der kan vi os samle
    til nadver og dåb
    og synge Guds pris uden stop.
    Livet hvert øjeblik vi får,
    og ud i alverden vi går.


    Karsten H. Petersen 2013



Ingen kommentarer:

Send en kommentar