søndag den 1. maj 2016

Solen skinner over landet

Denne sang er blevet til i forbindelse med en konkurrence til skolejubilæum, og fandt vej til FDF March og lejr 2017. Hør på https://open.spotify.com/track/4aWV42W9hMS88mylQWwB74?si=j3jbZHPwS8SOmEAZgeahjA


Mel.: Kristian og Bertram Bisgård 2016

1 Solen skinner over landet,
    byens gader varmes op.
    Fugle synger glade sange.
    Men'sker strækker deres krop.
    Endnu en dag er givet.
    Frit kan vi synge for livet
    med glæde og håb.

2 Travlhed breder sig i landet;
    Arbejd', skole og et hvil.
    Går på stien, ser et ansigt,
    øjne mødes i et smil.
    Hvert fællesskab er givet.
    Frit kan vi synge for livet
    med glæde og håb.

3 Vind og skyer over landet,
    regnen væder vores jord.
    Dum bemærkning, ussel handling
    løses med tilgivne ord.
    Tillid, respekt er givet.
    Frit kan vi synge for livet
    med glæde og håb.

4 Solen skinner over landet,
    må vi leve her i fred.
    Lad os lege, grine, bruge
    tro og håb ja kærlighed
    og fantasi som givet.
    Frit kan vi synge for livet
    med glæde og håb.

    Karsten H. Petersen 2016


Ingen kommentarer:

Send en kommentar